2011

Ribera Del Duero Vega Sicllia Unico 2011

Trods sine 12 år er Unico en vin som belønner lidt tålmodig i form af yderligere et par år i en god kælder.

3.495 kr.

1 på lager

Druer

95 % Tempranillo og 5 % Cabernet Sauvignon

ÅRGANG

2011

Profil

Tør

Alkohol

14%

Volume

750 mL

BESKRIVELSE

Dette er den mest legendariske og måske også fortsat største Spanske vin, som enhver – der bare er middelsvært forelsket i vinens verden – bør unde sig selv at opleve bare en gang i mellem. Således er Vega-Sicilia vores danske ven Peter Sisseck personlige referencepunkt ved tilblivelsen af Dominio de Pingus, og han rammer det meget præcist, når han siger, at “vinene fra Vega-Sicilia er unikke fordi man er lykkedes med nænsomt at modernisere udtrykket uden at miste de indre historiske kvaliteter.”

1.000 ha. har man efterhånden at gøre godt med hvoraf de 210 ha. er tilplantet med vinstokke, som igen på grund af sortsvarianter og jordbundsforhold er opdelt i 57 forskellige parceller. Oprindeligt var det Cabernet Sauvignon, Merlot og de andre Bordeaux druer som dominerede, men langsomt er druevalget blevet nationaliseret, og i dag er det Tempranillo, som dominerer. Siden 1989-årgangen er Unico således udelukkende blevet produceret på Tempranillo og Cabernet Sauvignon.

Unico henter sin frugt fra 38 ha. med i gennemsnit 35 år gamle vinstokke, som siden 1985 har været kultiveret økologisk. Høsten er manuel med en sortering såvel i vinmarken som på Bodegaen. Alle stilke fjernes forud for gæringen, som sker i rustfrit stål uden fremmede gærstammer hvor også den malolaktiske gæring efterfølgende får lov til at finde sted uden stres, inden den eventyrlige leg med fadene begynder.

En leg som tidligere tog mere end 10 år, men så nu er forkortet for at ramme et mere ekspressivt og finesserigt udtryk med færre oxidative noter. 2009 er den sidste årgang fra det gamle vin ære og den er modnet såvel i den gamle som i den moderniserede kælder. Vinen er primært modnet i små 225 liters nye såvel som brugte franske såvel som amerikanske fade (de amerikanske fremstillet på eget bødkerværksted) og en del af vinen modner også mindst 12 måneder i kælderens store majestætiske gamle fade. Men i forhold til tidligere er der kappet 3 år af fadlagringen og vinen tappet “allerede” juni 2015 hvorefter de sidste 44 måneder inden frigivelsen er tilbragt i flasken.

Trods sine 12 år er Unico en vin som belønner lidt tålmodig enten i form af yderligere et par år i en god kælder eller forsigtig dekantering et par timer inden serveringen. Stadig nærmest ungdommelig og med overraskende meget blåt i sit fine farvespil. Naturligvis med vanilje, kokos, chokolade, lakrids, cedertræ og frisk pibetobak fra fadene, men også med herlige noter af saftige kirsebær, mirabeller, blåbær som på forunderlig vis får mere magt efterefterhånden som vinen kommer til live i glasset. Fyldig, men på ingen måde voldsom. Bare en herlig aroma som bliver båret frem mod subtil elegance fra den allerøverste spanske skuffe af smukt polerede tanniner.

ANBEFALINGER
Robert Parker – The Wine Advocate 98

Luis Gutiérrez – Januar 2019

James Suckling 98

December 2018

Wine Spectator 95

Thomas Matthews – Juni 2019

Guía Peñín 95

Guía 2019

Jancis Robinson 19/20

Richard Hemming MW – December 2018

Årgang
2011
Land
Spanien
Region
Castilla y León
Distrikt
Ribera del Duero
Producent
Bodegas Vega Sicilia
Vinmager
Gonzalo Iturriaga
Druer
Tempranillo (95 %)
 
Cabernet Sauvignon (5 %)
Nettoindhold
0,75 l
Lukkeanordning
Naturkork
Antal flasker produceret
88288
Produktionsform
Konventionel
Alkoholprocent
14,0 %
Restsukker
1,5 g/l
Fadlagret
Ja
Lagring
66 måneder i små og store franske og amerikanske fade.
Forventet holdbarhed
25-30 år fra høståret.
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle de gode tilbud før alle andre her:

DH WINES NYHEDSBREV

Du kunne også være interesseret i...

Denne hjemmeside anvender cookies. Ved at fortsætte på denne hjemmeside accepterer du vores brug af cookies.