2016

Dominio De Pingus, Pingus 2016

SPANIEN

9.495 kr.

1 på lager

Druer

100 % Tempranillo

Årgang

2016

Profile

Tør

ALKOHOL

14,5 %

VOLUME

750 ml

BESKRIVELSE

Peter Sisseck er i de senere år begyndt at efterstræbe saftigheden og finessen i vinene frem for det voldsomme og det imposante, og det betyder at vinene begynder at lukke op for herlighederne lidt tidligere end før, og at frugten sandsynligvis vil forblive frisk endnu længere. Vi tør derfor godt påstå at Peter Sisseck her i 2016-årgangen er i storform, og når det kommer til Pingus sker der nu det forunderlige, at den kommer med lavere alkohol og mindre intens fadlagring end lillebror Flor de Pingus! Hvem havde mon kunne forudse det for bare 5 år siden?

Selv noterer Peter Sisseck: “30 fade fra 4,2 ha så 16 hl/ha. En balanceret og transparent vin, der endnu engang viser en særlig lethed kombineret med stor intensitet og længde. Måske den bedste Pingus-næse til dato. Lagret på brugte fade (second fill) i ca. 20 måneder. 100% Tempranillo.”

Manden, myten og legenden Peter Sisseck nærmer sig status som folkehelt, selvom hans ydmyge væsen formentlig vil mene, det er en overdrivelse. Ikke desto mindre er hans navn, både dåbs- og kælenavn, særdeles velkendt i Danmark, og hans vines popularitet matches kun af ganske få andre.

Vi elsker Peter for alt hvad han står for. Hans konstante stræben efter det bedre, hans selvkritik og intelligente anskuelse af winemaking og ikke mindst hans evne til at forvandle druer til noget helt særligt uanset hvor i verden, han rører ved dem.

 

RP 100 Point

Du kunne også være interesseret i...

Denne hjemmeside anvender cookies. Ved at fortsætte på denne hjemmeside accepterer du vores brug af cookies.