2018

Gaja Dagromis 2018, Piemonte Italien

Vinene fra GAJA byder på enestående vinoplevelser, og der er kvalitet og smag for alle pengene!

749 kr.

12 på lager

Druer

100 % Nebbiolo

Årgang

2018

Profil

Tør

ALKOHOL

14,5%

VOLUME

750ml

BESKRIVELSE

I 1995 overtog GAJA den meget berømte vingård Gromis i La Morra. Med i handlen fulgte 10 ha. vinmarker i hjertet af den 25 ha. store Cerquio vinmark, som er en af de mest berømte i Barolo.

Barolo ”Dagromis” (indtil 2000 kaldt Gromis) er sammensat af vine lavet på Nebbiolo-druer som høstes på to vinmarker i La Morra (Cerequio og Silio), og en enkelt parcel i Serralunga, alle med kalk- og lerholdig jordbund.

Dagromis har en flot intens mørkerød farve. Bouqueten emmer af violer, vilde roser, hvidt peber. I smagen finder du toner af røde grapefrugter, vilde hindbær, tyttebær og milde krydderier som dominerer. I vinen finder man alle dyder for Gromis specielle ”terroir” med masser af karakter, intensitet og kompleksitet.

Vinificeringen foregår i GAJAs vinkælder i Barbaresco, og de forskellige parceller vinificeresseparat. Gæringen sker i ståltanke med druernes egen gær. Efter malolaktisk gæring, bliver vinene først modnet i et år på barriques (30% nye: halvdelen fra Allier i Frankrig og den anden halvdel fra andre lande i Europa). Derefter bliver vinene sammenstukket, og vinen bliver yderligere modnet i 18 måneder på store træfade.

Dagromis har en god struktur, og til sidst en flot fedme. Den har en meget ren og charmerende stil, og har potentiale til at lagre i omkring 10 år, men smager også fantastisk allerede nu. Hvis man drikker den ung, fortjener den en iltning på karaffel. Her vil man opleve, at dybde og fedmen kommer mere frem i vinen.

Ingen anden vinproducent har i de sidste 50 år haft så meget indflydelse på den internationale vinscene som Angelo Gaja i Piemonte! Allerede som 21-årig overtog Angelo Gaja vingården i 1961 som den 4. generation i familien. I godt fem årtier var han pioneren i Piemonte, og vinene fra GAJA regnes stadig som den ultimative top i området – ‘ingen over – og ingen ved siden af’.

Angelo Gaja har været krumtappen for kvalitetsproducenter i hele Italien. Han er forrest og nådesløst kvalitetskrævende, når det gælder hans egne produkter. Han er en ægte pioner, som til stadighed søger nye veje for at udvikle og manifestere den suveræne kunst, han behersker.

Hos GAJA er niveauet helt i top. Vinmarkerne – både dem omkring huset i Barbaresco og i alle de andre områder, hvor GAJA i dag dyrker vin – bliver passet i overensstemmelse med den betydning, de har – nemlig som kilden til det hele! En del af grunden til den enestående høje kvalitet i vinene fra GAJA, er at man i mange tilfælde holder høstudbyttet pr. ha. meget lavt. Det gælder naturligvis også på de bedste marker som f.eks. Sori Tildin, Sori San Lorenzo og Costa Russi.

I de senere år er 5. generation – døtrene Gaia og Rossana løbende blevet kørt i stilling, og de har haft den ypperste læremester, så fremtiden tegner meget lovende. Angelo Gaja har dog ikke helt sluppet tøjlerne endnu, så døtrene har fortsat deres læremester ved deres side.

Vinene fra GAJA byder på enestående vinoplevelser, og der er kvalitet og smag for alle pengene!

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de gode tilbud før alle andre

DH WINES NYHEDSBREV

Denne hjemmeside anvender cookies. Ved at fortsætte på denne hjemmeside accepterer du vores brug af cookies. 

#image_title