2020

Domaine Méo-Camuzet Clos De Vougeot Gr. Cru 2020

Domaine Méo-Camuzets vine rangerer blandt de absolut bedste og mest respekterede i Bourgogne. Dette er en vidunderlig flot Bourgogne!

2.995 kr.

2 på lager

Druer

100% Pinot Noir

Årgang

2020

Profile

Halvtør

ALKOHOL

14,5%

VOLUME

750 ml

BESKRIVELSE

Domaine Méo-Camuzet er en af de mest berømte producenter i Bourgogne – og har været det længe. Det blev grundlagt i begyndelsen af 1900-tallet af Etienne Camuzet – vinbonde i Vosne-Romanée og repræsentant for Côte-d’Or i det franske deputeretkammer fra 1902 til 1932. Han samlede de fleste af de berømte parceller, som ejendommen den dag i dag stadig består af, foruden ved at være den sidste ejer af slottet Clos de Vougeot, inden han solgte det til vinbroderskabet Confrérie du Tastevin. Parcellerne (i alt 2,9 ha.) på Clos de Vougeot, som Domaine Méo-Camuzet råder over, er blandt de absolut bedste på denne kendte Grand Cru-mark.

Datteren til Etienne Camuzet, Maria Noirot, arvede vinmarkerne efter sin far, men da hun var barnløs ved sin død i 1959, testamenterede hun ejendommen til sit nærmeste familiemedlem, Jean Méo, som dengang var medlem af præsident de Gaulles stab. Maria Noirots ønske var, at alt skulle fortsætte som før på ejendommen, og Jean Méo fastholdt derfor ansættelsen af de såkaldte ”métayers”, markarbejdere og vinbønder, til at bestyre domainet. Som løn for deres indsats fik de halvdelen af høsten, ganske som det ofte har været skik i Bourgogne. En af disse ”métayers” var i øvrigt den legendariske vinmager, Henri Jayer, som var personen bag det ambitiøse mål: Vinene fra Méo-Camuzet skulle samle struktur, finesse, koncentration og charme. Midlerne var først og fremmest at reducere udbyttet til højest 25 hl./ha. eller endnu mindre i visse årgange, 100% afstilkning, 3-5 dages kold-macerering på tank inden den temperaturregulerede alkoholiske gæring, aftapning uden brug af pumper, filtrering og (allerhelst uden) klaring. På denne måde bevarer vinene bedst deres typicitet i respekt for, at vin er en levende substans, som kræver omhu og omtanke for at opnå det bedste resultat.

Jean Méo tog sig selv, af vinsalget til lokale ”négocianter”, mens han stadig passede sit arbejde i Paris. I 1985 begyndte man at sælge vinene fra Domaine Méo-Camuzet direkte fra ejendommen, og fra 1988 overtog Jean Méo også ansvaret for markerne, efterhånden som nogle af disse ”métayers” gik på pension. I dag er 2,5 ha. på ejendommen dog stadig dyrket af ”métayers”. Siden 1989 har ledelsen af domainet været i hænderne på Jean Méos søn, Jean-Nicolas Méo, godt hjulpet af Christian Faurois, som selv har været ”métayer” på ejendommen. De har sammen fastholdt og udbygget de ambitiøse mål for Domaine Méo-Camuzet, således at dets vine stadig rangerer blandt de absolut bedste og mest respekterede i Bourgogne.

Bourgogne når det er bedst! Fra dem berømte Clos de Vougeot Grand Cru mark i Cote de Nuits, laver Meo Camuzet guddommelig flot, velafbalanceret bourgogne, niveauet er tårnhøjt og man fornemmer hurtigt intensiteten og brugen af ny eg. En ganske enkelt vidunderlig flot Bourgogne!

Clos Vougeot Grand Cru

Med 80 ha. er Vougeot den mindste kommune i Côte d’Or, og vinmarkerne fylder godt i landskabet. Tager man de 50 ha. fra Clos de Vougeot og de ca. 17 ha. i Appellation Communale og 1. Cru fra, er der ikke ret meget tilbage til landsbyen, vejene mm. i området.

Den imponerende bygning på Grand Cru-marken, Clos de Vougeot, er bygget i 1551, og det er her, Bourgogne-vinbroderskabet ”Chevaliers du Tastevin” holder sine møder og sine smagninger. Allerede under klostertiden blev vinen produceret på de 50 ha. fordelt på 3 cuvéer efter kvalitet. Den bedste var Cuvée des Papes (Paven), dernæst kom Cuvée des Rois (Kongen) og til sidst Cuvée des Moines (Munkene). I dag er der ca. 80 forskellige ejere af en større eller mindre parcel på Clos de Vougeot, og kvaliteten kan derfor variere enormt fra producent til producent.

MEO CAMUZET

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag vores gode tilbud FØR alle andre:

DH WINES NYHEDSBREV

Du kunne også være interesseret i...

Denne hjemmeside anvender cookies. Ved at fortsætte på denne hjemmeside accepterer du vores brug af cookies. 

#image_title