BESKRIVELSE
Saftig og intens flaske med friske noter af små røde skovbær, som jordbær og brombær. I smagen er der samme friske røde frugtkarakter, samt et lidt urtet element, der giver en herlig kant i smagen. Let afkølet fremstår denne yderst elegant og et perfekt match til grillet svinekød.
Chassagne-Montrachet er mest kendt for sine hvidvine, men der dyrkes fantastisk pinot noir på de lidt tungere jordstykker. Det giver den rette modenhed i druerne og masser af kompleksitet. Druerne høstes og sorteres i hånden. Kun de bedste druer går med videre i kælderen. Alle druer til denne vin er afstilket, for at skabe ren fokus på frugten. Efter presning og gæring ligger vinen i 13 måneder på egetræsfade, heraf 25 % nye.,
Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag vores gode tilbud FØR alle andre: