BESKRIVELSE
Denne 2018 Alexander Valley Cabernet Sauvignon er en af deres ikoniske vine. I denne årgang er den lavet på 94,6% Cabernet Sauvignon, 4,0% Merlot, 0,5% Petit Verdot, 0,5% Cabernet Franc og 0,4% Malbec.
Hver druesort er vinificeret separat med gæring i store egetræskar og efter fermenteringen er vinen lagret 24 måneder på amerikanske egefade fra deres faste bødker … halvdelen er nye fade. Til sidst hviler vinen omkring 20 måneder i flaske inden frigivelse.
Dejlig koncentreret næse med fyldighed, fed frugt med solbær, brombær og måske også lidt lysere bær som hindbær, lidt mynte, mentol, salvie, masser af tør træ, cedertræ, blyanter og blæk. Det er en meget ren frugt, der suppleres med lidt salte sten.
Smagen er fyldigere og mere varm end foregående Ridge … og alkoholen er også lidt mere fremme … og sammen med lidt peber, så giver den et kick, men ikke så meget, at det forstyrrer. Der er ret tør egetræ,
nogle pænt tørre og finkornede tanniner, som tørrer gummerne ud.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores gode tilbud før alle andre.